Da jeg kom hjem lukkede jeg kattene ud som jeg plejer. Mowgli var, som altid, den første der løb ud, men blev temmeligt overrasket over dette nye bløde underlag.

Han stod lidt og snusede til det grønne der stak op igennem sneen, men må have besluttet sig for at det havde han set før og at her var dælme koldt om poterne, derfor satte han sig i stedet for under havemøblerne. (Ja, jeg ved godt de burde have været pakket væk for længst).

Her stod han lidt og overvejede vidst situationen. Tilsidst blev det nok alligevel for kedeligt bare at stå der.

Altså måtte han jo betræde dette nye kolde element. Hvilket skete med allerstørste forsigtighed.
Da han endelig kom længere væk fra døren og rigtigt ud i sneen rystede han bagbenene for hvert skridt han tog. Desværre var det ikke til at få med på billederne, men det så godt nok sjovt ud.


Lante overvejede godt nok situationen lidt længere end Mowgli.

Her kan man se at det slet ikke var særligt dybt.
Lante var slet ikke sikker på om han ville ud når nu det var så koldt. Endeligt vovede han sig ud, men blev ret paf over at han jo blev våd til navlen da han gik ud på græsset.
Han stod temmeligt langt tid midt i sneen og vidste slet ikke hvad han skulle gøre.


På billedet ovenfor har jeg lige kaldt på ham og han står og glor på mig som om han vil sige "fjols, jeg kan sgu da ikke flytte mig herfra, kan du ikke se det". Onde mig kunne ikke lade være med at grine af dem begge. Dog fik Lante benenes brug igen og styrtede ind i varmen og ud på sit varme badeværelsesgulv. Jojo, gulvvarme er helt sikkert guds gave til katten.
Doughnut er i forvejen ikke den helt store fan af udelivet. Hun vil gerne ud kort tid hvis det ikke er for koldt eller regner. Men siden efteråret, hvor døren var konstant åben, har hun ikke været ret meget ude. Ikke en hel halv time om dagen. Mørkt, koldt eller våd tiltaler ikke damen.

Hun kom ikke længere den dag end til døråbningen, så havde hun luret at det var for koldt og gik ind i seng igen.
Jeg ved godt viklen var fjollet, men det var heller ikke min kop te at sætte mig ned i den kolde, våde sne, for jeg er næsten lige så sart som Doughnut.

Tilbage til forsiden