Den hvide tiger er flot. Selvom billedet er taget med mobiltelefon kamera og gennem tråden, så synes jeg godt man kan fornemme dens storhed:
Zoo er ikke stor, endnu, men vi fik set de forskellige dyr og jeg fodrede kamelerne og æslerne. Jaja, når man må så skal det prøves, så meget barn er jeg endnu :-)
Vi fik spist vores medbragte mad og drukket kaffen, så resten af haven og var egentligt på vej hjemad. Dog skulle vi lige hen til tigrene igen. Selvom der kun var 2 så var de jo smukke. Den hvide lå tæt ved hegnet eller gik lidt rundt ved hegnet, hvor den almindelige lå på en høj midt i anlægget, så den var sværere at se.
På vej hen mod udgangen mødte vi denne lille skønhed:
Det var den eneste overlevende unge fra huntigerens kuld. Hun åd desværre Tinkas søskende. Nu var Tinka blevet opflasket af dyrepasserne og ejeren og skal naturligvis kunne enes med sine artsfæller, men samtidig er planen at holde hende tilpas tam til at ejeren kan gå til hende, også når hun er 1 år gammel og vejer 100kg. Nu er hun en lille missekat på 3mdr. og 20kg og fuld af energi.
Synet af Tinka betød at vi nok var i haven en time længere, hende måtte vi bare beundre, så vi fulgte med rundt da dyrepasseren gik tur med hende. Åhhh, hvor var hun sød. Desværre måtte vi ikke røre hende, det kriblede ellers i fingrene efter at få lov.
Billerne er taget med min mobiltelefon, så de bliver jo derefter. Havde naturligvis glemt mit kamera hjemme. Men nyd bare billerne alligevel:
Alt er jo interessant når man er unge, så hun undersøgte alt hun stødte på. Dog var det lidt ulækkert da hun blev løftet op i traileren med affald fra æslernes hus. Lugten....., puha, og så smagte hun på det.
Så gik de ned til søen. Tinka var ikke helt sikker på om hun syntes så godt om det. Stenen var en sikker havn.
Lidt nysgerrig var hun dog.
Oppe fra stenen var sivene lidt interessante, da hun trak til faldt hun i
Så kunne man jo ligeså godt lege med det, nu var hun jo våd.
Dyrepasseren prøvede at få hende i igen, men nu havde hun prøvet det.
Der kom lige en anden dyrepasser hun kendte, så var hun parat til leg igen. Hun var ellers blevet sur over ikke at måtte kravle ind under ishuset. Hun knurrede godt nok længe over det.
Tilbage til forsiden